Det primære formål med havetjek er at fastholde hovedformålet med foreningen: ”Solsikken er en forening af nyttehaver, dvs. jordlodder beregnet til dyrkning af spiselige afgrøder som urter, grøntsager og frugt. Solsikken er en forening, som har rum og plads til alle, der ønsker at kunne dyrke sine egne grønsager”
Da der altid vil være forskel på hvad den enkelte lejer syntes er acceptabelt, så har foreningen et sæt ordensregler, som beskriver hvad der er best practice.
Hvem, hvornår og hvordan udføres havetjek
Hvert år efter generalforsamlingen nedsætter bestyrelsen to grupper af personer fra bestyrelse. I perioden april til og med september, tjekket de to grupper først og midt på måneden, om forholdene i de enkelte haver, overholder de regler som er gældende. Grupperne tager billeder af forholdene og beskriver hvad der afviger i forhold til hvilke regler. En person fra bestyrelsen, tager personlig kontakt til den person som lejer haven. På vegne af bestyrelsen, bliver forholdet fremlagt og der bliver fastlagt en frist, hvor forholdet skal være bragt i orden. Kan der ikke opnås enighed mellem de to personer, så indkaldes et eller flere bestyrelsesmedlemmer til en samtale med den pågældende lejer.
Hvilke forhold er ikke acceptable
• Ukrudt i skel, frøgræs og andet frøbærende ukrudt i haven, da det er til gene kan for andre lejere.
• Ukrudt på stien. Have; 7, 18, 19, 30, 31, 42 og 43 holder hele stien. De øvrige haver holder halvdelen af stien fra eget skel.
• Affald som som ikke er en del af haven, herunder affald som kan tiltrække skadedyr, såsom mus, rotter og dræbersnegle.
• Dyrkning i mindre end halvdelen af det lejede.
• Regler som ikke er overholdt ifbm. etablering af hus, hegn og drivhuse.
• Manglende opstart af have efter 1. maj
Bliver to naboer fx enig om, at de begge kan acceptere at der er græs i skel, så skal det aftales skriftligt. Er der forhold som aftales mellem bestyrelsen og lejerne, skal det ligeledes aftales skriftligt.
Sanktioner
• Ved den første samtale med et eller flere bestyrelsesmedlemmer, aftales en frist for hvornår forholdet bringes i orden. Fristen er normalt 14 dage, fra første kontakt.
• Bringes forholdet ikke i orden inden for den aftalte frist, opkræves bod ift. ordensreglerne. Fristen for betaling er 14 dage, fra den dag hvor det er aftalt at forholde skulle være bragt i orden.
• Er det ikke indgået en aftale omkring betaling inden for den aftalte tid, opsiger bestyrelsen lejemålet med 30 dages varsel.
